Flugten fra Kina
Outsourcing til Kina er på retur. Stigende omkostninger til lønninger, transport osv. har gjort at mange virksomheder har trukket deres produktion hjem igen.
Outsourcing til Kina har i mange år været ganske almindeligt for mange produktionstunge danske virksomheder. Billig arbejdskraft og lempelige skatteregler har været stærke argumenter mod at beholde arbejdspladserne i Danmark.
Men i dag er udviklingen vendt. Højere lønninger, dyrere energipriser, mere bureaukrati og en stadig stærkere valuta har gjort det urentabelt at outsource til Kina. Ja, kineserne selv er faktisk begyndt at outsource til f.eks. Vietnam og lande i Afrika.
Ca. 1600 tyske virksomheder har outsourcet til Kina og af dem er hver femte i gang med at trække opgaverne hjem igen. i Danmark er denne udvikling ikke slået igennem endnu. Scaniros vurdering er, at det vil ske i løbet af de kommende 2 år.
Udover de virksomheder, der vil være tæt på et kinesisk marked, så er der reelt ingen fordele ved at outsource produktion til Kina. Tværtimod kan det være en bekostelig affære, da man som virksomhed skal bruge meget energi på at opnå samme kvalitetsprodukter som vi er vant til på f.eks. et dansk og nordisk marked. Og med de øgede omkostninger til bl.a. løn i Kina, er mange danske virksomheder i øjeblikket ved at regne på, hvor meget de kan spare ved at tage produktionen hjem igen.
tilbage til nyhedslisten
|